Hvem er jeg?
Jeg hedder Pia Fjorback, er uddannet journalist i 2010 og har blandt andet lavet magasinstof, kultur og lokalnyheder.
Jeg har allermest skrevet, men har også beskæftiget mig med radio og tv.
Jeg skriver gerne dine tekster, men har du brug for video, podcast eller andet, har jeg gode samarbejdspartnere, der kan hjælpe mig med at løse disse opgaver også.
De seneste 12 år har jeg lavet alt inden for kommunikation, strategier, events, PR, oplysnings- og undervisningsmaterialer med meget mere. Faktisk har jeg også lavet alt muligt andet, der har været nødvendigt i en mindre virksomhed.
Med andre ord: Der er ikke ret meget, du kan kaste efter mig, som jeg ikke har mod på. Men du kan jo altid give det et forsøg…
[
Hvorfor [ˈtεgsd]?
Ord betyder noget. Faktisk er de med til at konstruere verden. Gode tekster kan vække følelser, give oplevelser – og de kan få vigtige budskaber frem. Er de rigtig gode, kan de endda få budskaberne til at lagre sig i vores hjerne.
Jeg tror på, at ord kan bidrage til samling og ro. Ligesom de kan skabe fjendskab og ødelæggelse. Spørgsmålet er, hvad vi vælger at bruge dem til. Det kræver høj grad af bevidsthed, grundighed og overvejelse.
Med [ˈtεgsd] håber jeg, at små og lidt større virksomheder, der ønsker at udvikle og understøtte sund trivsel i individer og samfund, kan få et talerør, der er til at betale. Ingen af os kan gøre det alene, og jeg vil gerne være en del af noget større, hvor der er brug for det.
]
Brug for hjælp?
Ring eller skriv for en uforpligtende samtale