Om mig

Jeg hedder Pia Fjorback, er uddannet journalist i 2010 og har sideløbende taget flere kurser og uddannelser inden for personlig udvikling, stressreduktion og øget mental trivsel. Blandt andet uddannede jeg mig i 2018 til coach ved Fortuna Coaching.

Alt dette er en styrke i mit kommunikationsfaglige og journalistiske virke. Det øger mit performanceniveau og giver interviewsituationer mere dybde. Ligesom det har gjort mig langt bedre til sparring med og mentoring af kolleger.

Jeg har skabt mig en fornuftig work-life balance, jeg kender mig selv indtil knoglerne og har styr på mine styrker og svagheder. Og så har jeg en veludviklet fornemmelse for de mennesker, jeg omgiver mig og arbejder sammen med. Det er 50% af grunden til, at mit arbejde vil gavne dig og din virksomhed. Resten kommer af faglig erfaring.

De seneste 12 år har jeg lavet alt inden for kommunikation. Det har drevet mig at fortælle de historier, der har svært ved at trænge igennem sendefladen og hjælpe dem, der ikke har de største ressourcer selv. Ofte har mit virke derfor forgået i små virksomheder, hvor jeg har ageret enmandshær og lært at komme langt for pengene.

I min tid som journalist har jeg haft adskillelige roller i alt fra empirisk opsøgende journalist i felten, klummeskribent, anmelder og tv-vært, lokaljournalist og alt muligt andet.

Jeg har altid haft en modig og nysgerrig tilgang til mit arbejde og livet generelt. Som person er jeg nem at omgås med. Jeg er effektiv og kan lynhurtigt sætte mig ind i dit og dit firmas behov.

Jeg er hverken fejlfri, perfektionistisk eller mester i at jonglere tusind bolde på én gang (faktisk er vores hjerner slet ikke indrettet til den slags). Til gengæld er jeg fokuseret, får noget fra hånden, knokler for at komme i mål, rar at være sammen med, og jeg har aldrig misset en deadline.

Værdier

Noget for pengene

Jeg siger altid kun ja til en opgave, hvor jeg vurderer, at jeg kan give dig noget for pengene. Det er min ambition, at alle mine kunder skal gå beriget fra mig. Derfor er det vigtigt for mig med en telefonsamtale, der kan afklare, om jeg overhovedet kan hjælpe dig bedst muligt, eller om der skal andre kræfter til. Det koster ikke noget.

 

Gennemsigtighed

Kommunikation kan være en finurlig ting. Ofte har jeg mødt en tilgang til, at kommunikation/journalistik ikke rigtig bør koste noget. Eller det kan i hvert fald klares på den halve tid. Det kan jeg faktisk godt forstå, for det er ikke særligt tydeligt, at det er et håndværk, vi bruger tid på.

Derfor er det vigtigt for mig lave detaljerede prisoverslag, der er til at gennemskue. Hvor lang tid bruger jeg for eksempel på en artikel og hvorfor? Hvad kræver det at researche, interviewe, skrive og gennemskrive? Hvor mange rettelser fra din side er en del af pakken osv. Hvis jeg samarbejder med andre, er det helt tydeligt, hvad og hvem pengene går til.   

Jo bedre forventningsafstemning, jo større chance for, at alle er glade, når vi kommer i mål. Bliver en opgave dyrere i løbet af processen, vil jeg altid gøre opmærksom på det på forhånd, så du kan nå at tage stilling.

 

Høj service

God service giver gode oplevelser. Og det vil jeg gerne skabe med [ˈtεgsd].

Jeg har arbejdet ti år i servicefaget, og jeg ved, at det ikke nytter noget at levere et knaldhamrende flot produkt, hvis servicen mangler. Jeg ved også, at god service kan redde mange dårlige produkter, men lad nu det ligge, for det bliver selvfølgelig ikke relevant her.

Jeg bliver glad af at skabe glæde. Af at hjælpe folk og give dem den ekstra oplevelse. Ofte kræver det ikke ret meget, men det giver så meget igen. Både hos mig og andre. [ˈtεgsd] skal gerne være en helhedsoplevelse. Og sjovt nok er god service egentlig bare god kommunikation.

 

Jo flere, jo bedre, jo billigere

Hvis din forretning, virksomhed eller organisation driver et arbejde, der gavner flere, vil jeg gerne støtte det arbejde. Mindre NGO- eller velgørenhedsorganisationer får derfor 25 % rabat.

Arbejder du for at skabe trivsel i individ og samfund på et større plan, vil jeg også give en bedre pris. Det kan også være, du er erhvervsdrivende, men bare har fundet på en idé, der kommer mange til gode. Det vil selvfølgelig være en helt og aldeles subjektiv vurdering fra min side, men det skader jo aldrig at spørge.  

Faste samarbejdspartnere

IT/hjemmeside-løsninger – Kristian Mølgaard

Kristian er uddannet journalist i 2010 og har en overbygning i samfund, kultur og medier. Han har beskæftiget sig med digital journalistik og hjemmesideopbygning i mere end ti år. Kristian elsker at sætte sig i sofaen med en god kop kaffe og musik i ørerne, mens han nørder koder og makker med sideopsætninger til langt ud på aftenen. Han er kæmpe fan af at hjælpe andre med at overstige tekniske forhindringer, så de kan komme ud i verden med netop deres gode formål.  

Her er eksempler på, hvad Kristian har lavet:

amagerbyg.dk

itchy.dk

tonnyjepsen.dk

 

Visuel kommunikation – ITCHY

ITCHY er et kreativt lille bureau som har specialiseret sig i billeder og film. ITCHY blev stiftet i 2020 af dedikerede kommunikationsfolk og har siden arbejdet for nogle af de største virksomheder og organisationer i ind- og udland. Lært af de bedste – og de værste – kommunikationsstrategier i dansk erhvervsliv på vejen. De har været verden rundt med et kamera på ryggen og er kendetegnet af at gøre sig umage, ordentlighed og ”god opdragelse”. De arbejder med det nyeste udstyr og sætter en høj standard indenfor lyd- og lyssætning, redigering og colorgrading.

Sammen kan vi varetage hele processen fra konceptudvikling og planlægning – til manuskript, optagelser og redigering. For ITCHY er en videoproduktion først helt i mål, når den kommer ud og leve. Derfor rådgiver ITCHY i samarbejde med dig og mig også om distribution af video på YouTube, LinkedIn, Facebook, egne platforme m.m., så I får indblik i, hvordan jeres video kan performe bedst muligt.

Se mere om Itchys videoproduktioner her. 

Denne film har Itchy og jeg lavet sammen for Danske SOSU-skoler og Sundhedsstyrelsen.

 

Priser

Priser er eksklusive moms, med mindre andet fremgår. Flere af mine ydelser kan dog være momsfritaget, fx alt tekstarbejde. Se mere om det her.

Timeprisen er 950,- for mindre opgaver.

25 % rabat til mindre NGO-virksomheder.

For større opgaver over fem timer er det muligt at aftale fast pris. 

For opgaver, der kræver hjælp fra mine samarbejdspartnere, udarbejder jeg et detaljeret prisoverslag. 

I alle mine prisoverslag og faste priser tager jeg udgangspunkt i:

  • Opgavens kompleksitet
  • Dine/jeres ressourcer
  • Om opgaven kan bidrage til noget ekstra godt i samfundet
  • Min egen erfaring og evner inden for opgavetypen.

Ligger opgaven uden for København, aftaler vi en transportudgift alt efter geografisk placering. Du betaler kun for min transporttid, hvis jeg har mulighed for at arbejde på opgaven, mens jeg rejser.  

Kontakt

Er du nysgerrig på, hvad jeg kan byde ind med i din forretning, virksomhed eller organisation? Har du en fed ide, du ikke lige ved, hvordan du gør konkret og håndterbar. Eller har du en bunden opgave, der skal løses – større eller mindre?

Det er lettest at tale om på telefonen, men send mig også gerne en mail med en kort beskrivelse og dine kontaktoplysninger. Så skal jeg nok vende tilbage hurtigt.

Telefon: 40 19 97 06

Mail: info@tegsd.dk

Til den private side

Jeg er født i Sri Lanka i 1983. Hentet til Danmark kort tid efter af nordjyske forældre og bor i dag på Amager sammen med min mand samt tre drenge i krudt-i-måsen-alderen. Dem elsker jeg at være sammen med og have overskud og fleksibilitet til. Derfor har jeg valgt at være min egen chef. Jeg er nemlig pligtopfyldende til fingerspidserne og når altid mine opgaver og mere til. Det gen forsvinder ikke, selv om jeg har fået ny chef, men det er rart selv at kunne planlægge tid og opgaver.

Jeg nyder dog også meget at få lidt ro fra familien, så ligger din opgave i Aalborg, Middelfart eller Skjern, finder vi også ud af det. En togtur i stillekupéen med en lydbog i ørerne kan være wellness for en mor til tre, og du slipper derfor for at betale for transporttiden.

Telefon: 40 19 97 06

Mail: info@tegsd.dk

Veronavej 19

2300 København S

CVR. 43550292